Opgaven
Bettina Eilersen havde brug for en hjemmeside, der rent layoutmæssigt kunne matche hendes smukke bolig-tilbehør i virksomheden Tobeliving. Med en baggrund i Eilersen-dynastiet er hun vant til det bedste af det bedste, og det skulle siden naturligvis kunne leve op til.
Løsningen
Keep it simple var en af de første ting, vi blev enige om, da siden skulle finde sin form. De smukke puder og tæpper m.m. kan godt klare sig selv, så det handlede først og fremmest om at skabe de bedste rammer, så disse lækre produkter kom til deres ret. Derfor blev det en helt enkel, funktionel side med luft og overskuelighed – og med plads til at de enkelte produkter og materialer kunne komme helt frem i lyset.