Grafisk design

 

Visuel identitet

Grafisk design består i al sin enkelthed af de elementer, der tilsammen udgør en virksomheds visuelle identitet eller sagt på en anden måde – de farver, skrifter, billeder og andre elementer, der tilsammen skaber det indtryk, som man ser, når man møder en virksomhed. Det er bl.a. hjemmeside, brochurer, beklædning, biler, skilte, visitkort og alt det andet.

 

Sammenhæng skaber ro

Hos Onepointcompany har vi erfaringen til at skabe en sammenhængende visuel identitet, som får alle de forskellige elementer til at spille sammen på smukkeste vis. Vi kender de forskellige medier og ved, hvordan vi optimerer udtrykket på alt fra visitkort og annoncer til brochurer og hjemmesider. Det skaber ro, og det er igen med til at vise kunder og andre interessenter, at der er styr på tingene.

Vores grafiske løsninger

Her kan du se et lille udvalg af de grafiske løsninger, som vi har lavet. Vores grafiske arbejde dækker naturligvis alle medier, hvor det handler om at skabe en visuel identitet, der kan repræsentere og formidle virksomhedens værdier.

Visuel identitet er et samlet begreb for de elementer, der tilsammen udgør en virksomheds ‘ansigt’ i forhold til sin omverden. Det handler om farver, skrifter, foto og illustrationer og hvor man skaber denne identitet, som ens kunder kommer til at møde. Hjemmesiden er i dag et sted, hvor mange første gang møder din virksomhed, og derfor er det så vigtigt, at den afspejler virksomhedens værdier og holdninger. Alle kan lave en flot hjemmeside, men den skal hænge sammen med den virksomhed, som man møder i andre sammenhænge. Det samme gælder alle de andre elementer, som hører under den visuelle identitet – visitkort, brevpapir, mails, annoncer, brochurer, biler, skilte osv.

Hos Onepointcompany skaber vi din overordnede visuelle identitet med sikker sammenhæng i alle de forskellige delelementer med stor respekt for din virksomheds værdier og de krav, som de forskellige medier stiller.

Man kan sagtens diskutere farver, men det er ikke altid nemt at blive enig. Farver opleves forskelligt, og der er en god portion psykologi bag valget af de rigtige farver. Hos Onepointcompany har vi arbejdet indgående med farver i mange år, og derfor ved vi, at der ikke er noget, som bare hedder mørkeblå. Det giver uendeligt mange muligheder, at der findes så mange farver og nuancer, men det kræver også en vis erfaring at vælge de rigtige farver – især når f.eks. en logofarve skal optræde på forskellige medier og i mange, forskellige sammenhænge. Her kan vi skabe overblik og sammenhæng og sørge for, at en virksomhed fremstår ens – uanset om deres logo m.m. optræder på web, tryk eller måske på deres biler og beklædning.

Det er også en kunst at vælge de rigtige skrifter, men også her kan vi være med til at ramme den rigtige stil alt efter virksomhedens ønsker.

 

Den visuelle formidling handler om at dine budskaber skal ud til dine kunder og helst opfattes, som du har tænkt dig. Det kræver en forståelse for både den visuelle del, indhold og ikke mindst de forskellige medier, som kan bruges til at bringe budskabet ud til modtageren. Hos Onepointcompany kender vi de forskellige medier, har arbejdet med de fleste målgrupper og er fortrolige med formidlingsprocessen. Det gør, at vi kan hjælpe din virksomhed med at skabe de bedste salgsmaterialer m.m. og sørge for, at de rammer de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt. Vi kan desværre ikke garantere dig nye kunder og større omsætning, for det kræver, at vi skulle have styr på flere parametre, men vi kan garantere dig for, at jeres virksomhed kommer til at fremstå knivskarp på web, brochurer og alle de andre medier og materialer, som vi kan stå for.
Hvis en virksomheds visuelle identitet og kommunikation skal have en effekt, så kræver det naturligvis, at tingene bliver færdige til tiden og også gerne til den aftalte pris. Hos Onepointcompany sidder flere erfarne projektledere, som kan sætte tingene i system, lave tids- og handlingsplaner og følge processen hele vejen fra første møde til de færdige produkter er leveret eller aktiveret. Ud over et indgående kendskab til design og kommunikation har vi en bred erfaring med projektstyring, så du kan være sikker på, at vi holder de aftaler, som er lavet. Det giver dig ro i maven at vide, at der er styr på det – så enkelt er det.
En vigtig del af grafisk design og kommunikation er den endelige produktion, når brochurer, visitkort eller annoncen er godkendt og skal produceres og leveres m.m. Hos Onepointcompany har vi mange års erfaring med grafisk produktion og kan både rådgive dig omkring papirkvaliteter og tryk, men også finde de bedste priser til dig uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi er deuden gode til emballage og displays og kan sørge for merchandise, hvis du en dag står og mangler en paraply med logo på eller alle medarbejderne skal have lækkert løbetøj med et godt slogan og logo m.m.

Kan vi hjælpe dig med noget?

Share This