Virksomhedens DNA

Grafisk Design

Grafisk design er hele den visuelle del af din virksomheds identitet. Det handler ikke kun om farver og billeder på hjemmesiden, men om alt det, som dine kunder, leverandører, medarbejdere og samarbejdspartnere møder, når de skal arbejde i eller sammen med din virksomhed. Fra logo og skilte til kontorerne og alt det materiale, som I sender ud i verden – breve, mails, emballage, biler, medarbejdere og produkter.

Visuel identitet

Vi kan sørge for, at din virksomhed fremstår knivskarp og professionel, uanset om du fremstiller avancerede maskiner, sælger sko eller leverer konsulentydelser. Vi finder frem til netop din virksomheds DNA og udarbejder en grafisk linje, der præsenterer din virksomhed bedst muligt – uanset om det skal være underspillet eller den skal have hele armen. Vi har som sådan ingen stil, men er dygtige til at sætte os i dit sted. Med udgangspunkt i dine ønsker og krav finder vi frem til netop jeres særkende og sørger for at det kan ses helt ud i sidste led, så alle kan se, at jeres virksomhed ved, hvad de laver – også selv om de ikke aner en døjt om grafisk design.

Eksisterende design

Vi kan naturligvis også arbejde videre med jeres markedsføring inden for jeres eksisterende design og stil. Vi har lavet en lang række opgaver for større, veletablerede virksomheder, hvor vi ikke havde til opgave at udvikle deres identitet, men skulle udarbejde brochurer, web eller annoncer m.m. inden for de eksisterende rammer. Her kan vi både levere faste opgaver og være med til at udvikle inden for de givne rammer.

Skal vi mødes?

Lad os tage et møde, hvor du kan fortælle os mere om, hvad du evt. skal bruge, så kan vi fortælle dig, hvordan vi kan gøre en forskel. Alle er som regel meget klogere efter sådan et møde. Ring på 27 130 240 eller send en mail til [email protected].

 

Share This